mandag den 27. august 2012

Nu melder hverdagen sig... "hverdagen" i Israel... ja tak!



Herunder følger en lille billedkavalkade fra august måned. Tiden er gået hurtigt - først havde vi besøg af gode venner fra Danmark - så fik vi besøg af 8 seniorer, som boede på skolen i én uge og som jeg (Niels) skulle guide rundt i Galilæa i to dage.

Nu er det også blevet tid til, at vores første elevhold er kommet. Det er skønt - men mere om det senere i næste blogindlæg...

Vi har det stadig varmt hernede - de fleste dage er det sidst i 30'erne. Dagene over 40 grader er heldigvis ved at være færre...




















Birk har fået opgaven som havevander af vores appelsintræ og figentræ, hvilket han nyder i stor stil - og som oftest tager han det meget seriøst... lige indtil...





Birk fortæller sine danske gæster om vandingsarbejdet på skolen.

To skønne piger!!

Udsigten fra toppen af Arbelbjerget - lige udenfor Tiberias. Kigget nordpå over Ginosardalen med Kapernaum i horisonten ved søbredden.


På rundtur i Golanhøjderne med nogle søde seniorer.
Dagens tema var Israels "morderne" historie fra  ca. første verdenskrig og frem. 

Jeg viser dem det søde indre på en ellers stikkende "Sabra" - kaktusfrugt.

Israelske soldater står i Golanhøjderne og kigger over på Syrien...

Kristina på toppen af Mt. Bental med udsigt mod Syrien - Damaskus ligger ca. 40 km  ude bagved... 

 

Birk og jeg havde én af vores gæster, Peter, med på tur i Yehudia Nationalparken, som forberedelse på en tur jeg skulle stå for med vores nye elevhold. Birk havde en fornøjelig tur på fars ryg og der blev også badet i det kolde kildevand.




Panorama udsigten fra vores terrasse en tidlig morgen kl. 06.00 med solopgang.

En morgenfrisk prinsesse!
For under én uge siden ankom vores nye elever på skolen. Vi har siden da haft meget travlt med indkøb, undervisning, introduktion til landet, byen, kulturen, opholdet på skolen... så nu melder "hverdagen" sig.

- og Birk er begyndt i børnehave idag, hvilket gik rigtig godt. Mere om det i næste opdatering fra Familien Olin Nygaard.                              
                             På genhør...

                                 

mandag den 6. august 2012

Hilsen fra Birk


Hej!

 Jeg har det godt her i Israel med mor og far og Iben. Om 14 dage begynder jeg i børnehave - mor har lige været ude for at få mig skrevet op idag. De snakker kun Hebræisk i børnehaven men det er OK - for jeg har lært at tælle til 10 på Hebræisk, sige goddag og farvel, sige mange tak, sige "ja" til mor og far - og sige "nej" og "stop" til lillesøster Iben! 

 Her er par billeder fra de sidste par dage... 
Mig på aftentur til legepladsen med min "bike", som vi fik smuglet med  herned under Ibens klapvogn.

Det blev lidt varmt - så en drikkevandsautomat blev til et springvand...

Ingen grund til panik - vi smider bare trøjen!

Den anden dag var vi ude at plukke lemons og så blev der lavet lemonade til den helt store guldmedalje! -riiiiigeligt med sukker...

Jeg har lige lært at tisse stående - det er nemt i fars planter på terrassen. 

Denne uge har vi fået besøg af vores venner Peter og Kristina , som er på et par ugers rundrejse i Israel. Her bliver de introduceret til vores favorit Falafel-bar i byen :) Falafel er Israels nationalspise - pitabrød, rigeligt med humus, diverse salat, pommesfrites (i pitaen), stegte auberginer samt Falafel (små frikadelle-lignende lækkerier, lavet af kikærter). Så er fidusen at klemme så meget ned i sit pitabrød, som det er muligt...

Vi snakkes ved!