fredag den 27. april 2012

Fødselsdag i Tiberias








Dagen har været super! Jeg blev vækket af mine skønne børn og kone til fødselsdagssang og rundstykker (rundstykker med Oregano på...hmm...)


Herefter har jeg været med eleverne og nuværende leder, Søren, på tur til det nordligste Israel, hvor vi besøgte nogle ruiner i den historiske by "Dan" nær ved grænsen til Libanon. Her lærte vi om Israels historie fra før Kristi fødsel og så på diverse udgravninger tilbage fra Abrahams tid. Meget spændende!















For den naturinteresserede var der også meget grønt at se på, da et af Jordan flodens største udspring er her i parken, hvilket betyder, at der var meget grønt og frodigt med et rigt plante og dyreliv. - en stor kontrast til størstedelen af det øvrige Israel, der er meget tørt.

 




Herefter var vi på en rafting tur på Jordan floden og så sluttede vi turen af med at grille i en hyggelig park ved floden.  Fantastisk!!!

Tilbage på skolen stod Laura og ungerne klar med kagemand og saftevand!

En super god dag med dejlige mennesker! Herunder billede fra skolens "spisesal" som i dagens anledning var pyntet med flag, gaver og det hele.

Tak for alle hilsnerne på Facebook, mail og tlf.




Kh Niels

torsdag den 26. april 2012

One week down

Første uge i Tiberias


Den første uge er gået stærkt... Vi har ikke lavet meget andet end at vænne os til det gode vejr, de mange mennesker omkring os, dagligdagen på skolen - og så har vi været meget sammen med vores børn hele ugen, hvilket jo i sig selv er skønt i modsætning til den travle hverdag i DK med fuldtidsarbejde og børnehave 8-16...


Vi bor jo utrolig smukt højt oppe over Tiberias by og Genesarat Sø. Billederne herunder giver lidt et indtryk af det:



I dag torsdag den 26. april er Israels uafhængighedsdag - hvilket betyder, at hele byen er smykket med tusindvis af blå/hvide flag og der er diverse festivitas rundt omkring i byen...













Dagligt har vi været en tur på den lokale legeplads med Birk - et sikkert hit for en 3-årig!




Solbrillerne er også fundet frem - vi har ikke set en sky på himlen endnu! Vejret er omkring 25-30 grader hver dag. En udfordring for Iben de første dage ifm. lur i barnevognen - hun skulle lige vænne sig til det men det går bedre nu.



Denne uge har vi haft besøg af Jan Frost som har undervist eleverne i Johannes Åbenbaringen samt Kirkens forhold til Jørderne. Laura og jeg har på skift deltaget i undervisningen og er derudover begyndt, at bliver introduceret til arbejdet som lederpar. Laura har deltaget i et par indkøbsture efter mad og diverse - og jeg har spillet fodbold med eleverne :)





I morgen skal Niels med på tur til det nordlige Israel (Tel-Dan), hvor vi skal ud at se på nogle gamle ruiner tilbage fra Abrahams tid, besøge en kibutz, grille til frokost og se noget flot natur. Dagen slutter vi af med at sejle en tur på Jordanfloden i gummibåde. Det skal nok blive en "hård" arbejdsdag :)

God weekend Danmark!!

fredag den 20. april 2012

Shalom Israel

Så er vi endelig ankommet til Tiberias i det nordlige Israel.

Så er vi hernede! - og hvor er det skønt! Vejret, duften, menneskerne, landskabet - alt sammen super spændende!
Tiberias by night. fra terrassen.. Et lille billede fra hvor jeg sidder her kl. 21 lokal tid (en time foran DK), hvor vi har den mest fantastiske udsigt.

Vi havde en god tur i går - vi havde et par timers venten i Frankfurt, som blev brugt på en god kop kaffe - og så skiftedes vi til at løbe rundt i halen på Birk, der absolut skulle se hele Frankfurt! Han havde fuld gas på... der var noget opsparet krudt, som skulle brændes af inden de 4 timer til Tel Aviv. I går aftes spiste vi mad med Karen og Søren (nuværende lederpar) som bød på  take-away fra en lokal arabisk restaurant. Jeg har aldrig brudt mig om humus i Danmark - men hernede smager det simpelthen bare himmelsk - med diverse dyppelse og grillet kød. Mums efter en dag med flymad.

Den første dag er gået med at pakke lidt bagage ud, slappe af, gå tur, vende sig til varmen (suuuuuper lækkert idag med ca. 25 grader). Vi har også hilst lidt på eleverne, der er hernede i forvejen og som har 3 uger tilbage af deres ophold.

På søndag starter en "ny" undervisningsuge op for eleverne på skolen, og der skal vi forsøge at følge med og så ellers snakke en del med Karen og Søren omkring arbejdet på skolen - diverse introduktion til hverdagen i Tiberias, de lokale kontakter osv.

Herunder et par billeder, som vi har taget indtil nu..



Iben drikker fars kaffe i Frankfurt




Birk har pakket sine 100 kg (!!) legesager ud. Glæden var stor hver gang han fandt en ny pose... Her jubler han  over  Zoologisk have!

Den dejlige familie...
PS - beklager billederne er vendt 90 grader. De er taget med min telefon - det bliver forhåbentlig bedre fremover! :)  

KH Niels

onsdag den 18. april 2012

Billund klar til afgang

205 kg bagage er tjekket ind... Boardingkort printet... Flysæder valgt... Børn puttet på lufthavnshotellet klar til vækning kl 03.00. Israel here we come!!!!


lørdag den 14. april 2012

Hvem er vi?

Hermed en lille introduktion til familien Olin Nygaard for dem af jer, der ikke kender os så godt endnu.

De sidste stakke med træ fra mig i
 denne omgang. Ved Ree Park, Ebeltoft
Niels stoppede ved HedeDanmark som Skovfoged midt i oktober efter fem fantastiske år i skoven. Det har været et super job med et spændende indhold, mange gode kollegaer og alt i alt en rigtig god arbejdsplads. Skoven må altså være den bedste og smukkeste arbejdsplads man kan forestille sig... nu må vi se, om Israel overtager den placering...


Fra midt marts til her medio april 2012 har vi haft nogle uger med diverse undervisning fra  Per Ladekjær fra Børkop Højskole samt Torben Mathisen og Ole Andersen fra Ordet og Israel. Det har været super spændende og en god forberedelse til vores arbejde i Tiberias.



Her den sidste tid har vi naturligvis gjort mange praktiske forberedelser til rejsen, visum, pas, diverse attester, folkeregister, bank osv. osv. osv. - I lang tid har den store "nedpakning" været under opsejling - vi har dog forsøgt at holde huset så ryddet som muligt selvom det til tider har været svært.


Der har også været tid til fejre Birks 3 års fødselsdag i Påsken. Han glæder sig til at vi skal flyve til Israel og til at han skal ned i varmen og bade i søen, siger han !  Han er begyndt at hilse sin søster med "Shalom Iben". Han er ellers blevet rigtig glad for sin "nye" børnehave, som han har været i siden januar. Han har sidste dag på mandag den 16. april.

Gaverne er ikke så store i år
- de skal kunne pakkes i en kuffert :)


Birks venner i Børnehaven Norgesparke
















  
Vores yngste datter er Iben på 6 mdr. Hun er en grinebider - også selv når stuen er ved at blive pakket ned i et væld af flyttekasser. Bemærk det gamle kort på væggen i baggrunden; "Bibelens lande" centreret omkring Israel med Paulus's forskellige missionsrejser indtegnet derpå. Det er købt på et loppemarked for 5 år siden til 300 kr - troede vist ikke dengang på, at Israel skulle blive vores hjem i nogle år og at kortet ville blive udgangspunkt for så stor interesse, som det siden har fået...



                                                          Laura og Iben - et par flotte tøser! 

Laura er uddannet sygeplejerske og har været ansat på børnekræftafdelingen på Skejby Sygehus siden hun blev færdig i 2009. Hun har været på barselsorlov med Iben siden efteråret 2011. 


Birk har også været forbi sin "gamle" dagplejemor for at sige pænt farve til tøsernel!




                             Især Sofia Merle skulle have en kæææmpe krammer!

Torsdag den 19/4 2012 flyver vi til Israel for at blive nyt lederpar på Ordet og Israels Discipelskole i Tiberias. Det bliver en kæmpe udfordring for hele familien - men vi glæder os meget til opgaven og til forhåbentlig mange store oplevelser de kommende år...

Det var meget kort om os - mere følger...


torsdag den 12. april 2012

One week to go...

Om præcis 1 uge ligger vi i vores senge i Tiberias (VILDT) - formodentlig godt trætte efter turen fra Danmark men formodentlig også en hel del indtryk rigere allerede...

Vi er ret langt med at pakke herhjemme - jeg tror vi når det :)

:) Niels