fredag den 27. april 2012

Fødselsdag i Tiberias








Dagen har været super! Jeg blev vækket af mine skønne børn og kone til fødselsdagssang og rundstykker (rundstykker med Oregano på...hmm...)


Herefter har jeg været med eleverne og nuværende leder, Søren, på tur til det nordligste Israel, hvor vi besøgte nogle ruiner i den historiske by "Dan" nær ved grænsen til Libanon. Her lærte vi om Israels historie fra før Kristi fødsel og så på diverse udgravninger tilbage fra Abrahams tid. Meget spændende!















For den naturinteresserede var der også meget grønt at se på, da et af Jordan flodens største udspring er her i parken, hvilket betyder, at der var meget grønt og frodigt med et rigt plante og dyreliv. - en stor kontrast til størstedelen af det øvrige Israel, der er meget tørt.

 




Herefter var vi på en rafting tur på Jordan floden og så sluttede vi turen af med at grille i en hyggelig park ved floden.  Fantastisk!!!

Tilbage på skolen stod Laura og ungerne klar med kagemand og saftevand!

En super god dag med dejlige mennesker! Herunder billede fra skolens "spisesal" som i dagens anledning var pyntet med flag, gaver og det hele.

Tak for alle hilsnerne på Facebook, mail og tlf.




Kh Niels

Ingen kommentarer:

Send en kommentar