I starten af juni flyttede vi endelig i vores lejlighed og kunne så få pakket vores kufferter ud efter at have boet 6 uger i dem... Det var skønt! Især for Birk, som endelig fik et værelse, hvor han kunne få sine legesager sat frem.
Vi bor nu i en tre-værelses lejlighed ca. 10 min gang fra skolen. Lejligheden er møbleret og den har fungeret som lejlighed for ledeparrene de sidste 10 år. Vi bliver så det sidste lederpar, som kommer til at bo i denne lejlighed, da vi fra nytår flytter på en helt ny skole!
Herunder: Indgang ved den blå dør bagerst i billedet...
Vi har en dejlig terrasse med udsigt over Genesaret Sø og bjergene omkring. Ja - vi er stadig hvide, da vi ikke ligger og daser alt for meget i solen!
Dette er så børnenes værelse med hoppeborg og legetøj. Når vi har gæster bliver det transformeret til et fint gæsteværelse :)
Herunder er børnenes soveværelse.
Herunder er det vores soveværelse og kontor i ét.
Sommeren er for alvor kommet til Tiberias - det betyder også, at en 3-årig må spise is hele tiden (næsten)!! Her er han på tur med farmand på havnefronten i Tiberias.
Udover møbler, består vores lejlighed også af en flok kakkelakker, som jeg er godt i gang med at få udryddet. Billedet herunder ser måske ikke så vildt ud - men tro mig - de er stoooore... Især når de kravler i køkkenet mens man laver sig en god natmad! Deres følehorn er længere end selve kroppen! Yak!
Igår tirsdag den 12. juni fløj vi en tur tilbage til DK for at hente vores visum på ambassaden i Kbh. Det er lidt usikkert, hvor længe vi bliver i DK og kommer meget an på, hvor lang tid det tager at få lavet vores visum - formodentlig indtil ca. 1. juli. Selvom det er skønt i Israel - så er det simpelthen også bare dejligt, at komme hjem til smørrebrød, duften af nyslået græs og sommerregn... og så de lyse sommeraftener! Vi er i vestjylland den første uges tid her og tager så til østjylland.
Måske vi ses, mens vi er hjemme?!
Kh Niels
Ingen kommentarer:
Send en kommentar