fredag den 27. juli 2012

Tilbage i Israel... og i varmen...


Hermed omsider endnu en lille hilsen fra sydens sol. 

Og ja - solen skinner konstant. Temperaturen ligger de fleste dage sidste i 30'erne - i sidste uge havde vi flere dage over 40... Det er næsten for meget af det gode...


Solopgang over Genesaret Sø - set fra vores terrasse. 
Hvis vi kort spoler filmen lidt tilbage, så havde vi i juni måned en god "ferie" hjemme i Danmark, hvor jeg, Niels, skulle hente mit visum. Det var utrolig skønt lige at komme hjem til Skt. Hans og opleve den lunefulde danske sommer. Vi nyd vejret - og jeg nød i særdeleshed sommer-regnvejret! Det var utrolig dejligt at se  familie, venner og gamle kollegaer igen - men til sidst glædede vi os også til at komme "hjem" igen, hvilket skete i starten af juli.

Laura er begyndt på koncenteret sprogundervisning - jeg følger med så godt jeg kan men er så sammen med børnene, når Laura "studerer". Laura synes det er spændende - men meget svært. Jeg synes, hun lærer hurtigt :)     Jeg forbereder mig "stadig" til vores første elevhold, som ankommer medio august. Inden da får vi besøg af 8 seniorvoluntører fra DK, som jeg skal have med på to dagsture rundt i Golanhøjderne og Galilæa.


Men varmen sætter sine naturlig begrænsninger på aktivitetsniveauet i denne måned. Ungerne klarer det fint forholdene taget i betragtning - især når vi finder vej til en swimmingpool nogle gange om ugen.








Terrassen er blevet lidt mere hjemlig, efter vi har fået etableret lidt "have" i altankasserne. Det kræver daglig vanding, når solen bager ned dagen lang. PS, sidste regnbyge på disse kanter var engang sidst i april måned, så vidt jeg husker...





Her midt juli var vi nogle dage i Jerusalem for at mødes med vores kollegaer; Peter og Margrethe Sanggaard og derudover skulle vi have endelig styr på vores visum, hvilket endelig lykkedes. J'lem er jo en helt fantastisk by, så vi nød virkelig, at gå rundt og opleve atmosfæren og suge indtryk til os:

Falafel stop på gågaden, Ben Yehuda
Indkøb af frugt og nødder på det jødiske marked





På vej mod Jaffa-gate i den gamle by. Bemærk Birk som spæner afsted!


Grædemuren...
Iben tager sig en slapper...

Endnu en legeplads...


Ispause på Jaffa-Street
Den gamle by med Klippemoskeen (Guldkuplen) kan skimtes i baggrunden.
En grøn park med græs - til en afveksling...

Vi har det godt og nyder, at vi har så meget tid sammen med vores to dejlige unger.

De bedste - og varmeste - hilsner fra os i Israel!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar