Tiden går som bekendt hurtigt, når man har det godt. Vi synes, at september måned er gået meeeeget stærkt og der har slet ikke været tid til nye blogindlæg... - men vi har også haft det rigtig godt hele familien.
Sidst i august ankom vores første elevhold til Det Danske Hus ved Genesaret Sø - i daglig tale "Disipelskolen". 14 unge og forventningsfulde mennesker - 9 piger og 5 drenge. De er nogle helt fantastisk søde mennesker alle samme - så det er en fornøjelse, at have dem her hos os!
Hver fredag leder jeg en heldagstur rundt omkring i Galilæa, hvor vi har undervisning "on location". Indtil videre har vi besøgt et par nationalparker, hvor jeg blandt andet har undervist noget omkring de jødiske oprør mod Romerne, Jesu opvækst i Nazareth og hans virke omkring Genesaret Sø.
Vi har blandt andet været på en todages vandretur langs Genesaret Sø, besøgt Cæsarea ved Middelhavet samt været på rundtur i Golanhøjderne.
![]() |
Undervisning ved Cæsarea |
![]() |
Badetur i Yehudia National Park - Zavitan Canyon |
![]() |
Eleverne på shopping på det arabiske marked i Nazareth |
![]() |
Pause et sted ved Jordanfloden... |
![]() |
Eleverne "hænger ud" på tagterassen... |
Byggeriet af det nye "danske hus ved Genesaret Sø" er i sin sidste fase. Siden august har der boet 14 danske frivillige "seniorvoluntører" ved det nye hus. Deres opgave er at gøre skolen færdig til udgangen af november. Efter planen flytter vi derud engang i november, i starten af januar har vi officiel indvielse og sidst i januar 2013 ankommer de første elever på den nye skole... spændende...
![]() |
Det nye hus består egentlig af to bygninger. Den til højre er elevfløj med værelser, stue, køkken osv. Den til venstre er undervisningsfløj med kontor samt vores lejlighed og et par ekstra værelser. |
![]() |
Facaden på undervisningsfløjen - vores lejlighed er på øverste etage |
![]() |
Vi har været ude at hjælpe lidt - bl.a. med plantning af en dadelpalme. |
![]() |
Udsigten fra den nye terrasse er eminent! - her mod syd over Jordandalen... |
Vi har engang imellem besøg af seniorvoluntørerne - senest var de med os på tur til Cæsarea hvorefter de kom og spiste middag sammen med os og eleverne.
![]() |
Dansk hygge på tværs af aldersgrupperne |
![]() |
Middag med elever og seniorvoluntører på tagterrassen med udsigt over søen. |
Birk er også begyndt i en lokal børnehave i august. Vi var på forhånd meget spændte på, hvordan det ville gå - men Birk er bare super sej og klarer det til topkarakter. Han er fuld af gå-på-mod selvom han ikke kan tale med hverken børn eller de to voksne, der passer dem (20 børn!). Han lærer nye hebræiske ord hver uge og får langsomt flere venner. Herunder et billede fra legepladsen - Birk i grøn trøje bagerst.
Superstærke mor!

Birk har hen over de sidste måneder smidt først bleen - og i sidste uge var det så sutterne der røg en tur. Det måtte farmand jo kvittere for med en ny cykel!
![]() |
Første is... |
Første lagkage... - hmmmm... |
Vi har det alt i alt super godt og nyder fortsat tilværelsen under de sydlige himmelstrøg...
Alt godt til jer derhjemme - vi ses!
KH Familien Olin Nygaard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar